Ø-liv som sommerfugl

Om biologisk mangfoldighed på Orø Fællesjord

Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, vi står overfor i verden i dag, samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde.

I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv eller blot biologisk mangfoldighed. Biodiversiteten er truet, fordi der mangler levesteder i agerlandet, når man dyrker jorden på traditionel vis.

Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden.

Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022. Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder. De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø’s trampestier og er åbent for offentligheden, dog med hund i snor pga. husdyr og træer (husk at fjerne din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede).

Dilemmaet

Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af orden. Landmanden har brug for at plante mange ens planter, så hun kan bekæmpe uønskede planter, og slet og ret se, hvor de er!

Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. Det handler om at give plads til steder, der ikke er fuldstændig dresserede af menneskehånd. Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige og give plads til natur og skønne oplevelser.

Principper for at fremme biologisk mangfoldighed

Variation er overskriften. Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter skaber ensartethed og ikke diversitet. Det handler om skabe variation i:

• Lys: Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder.
• Vand: Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder.
• Vind: Både steder med læ og vindudsatte steder.
• Næring: Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes.
• Håndtering/ behandling: af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør.
• Hjemmehørende planter: Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter.
• Tid: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses flere gange i en sæson. Steder hvor der ikke slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv.

De hjemmehørende arter kan tydeliggøre forskellige natursyn: For hvad siger naboen til, at man giver plads til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, at det roder, og turisterne tager fotos af Danish Nature.

På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. Men vi har ikke planer om at spise planten, kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle.

Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken

I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, eller plantet noget udover læbæltet.

Grubning 

Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. Traktose er et sammenpresset lag jord, som rødder og vand ikke kan trænge igennem, skabt under pløjning. 

Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. Bunddækket har forskellige typer rødder, der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer.

Hvorfor plante et bunddække, når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? Det er en afvejning af behovet for græs og urter til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden.

Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. De 26 hjemmehørende arter som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., som er plantet i kanten af marken, vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. Midt på marken vil der være et vindudsat område, selv når læbælterne er vokset til.

Vi søger i øjeblikket om tilladelse til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. Og vi samarbejder med kommunen om, at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, hvor vi slår med le og fjerner afklip. Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. Vandhullerne fyldes med regnvand, som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne.

Kom forbi Orø Fællesjord, nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk.

Kort over Orø Fællesjord. Illustration: Siri Reiter.