Det Rene Vand
Fra oven og ud over det hele
Regnvand skal håndteres, ellers kan vandet hurtigt skabe oversvømmelser og problemer – og med de store mængder, vi har fået det sidste år, er det en stadigt voksende udfordring. Hvorfor får vi så meget regn, og hvordan kan vi på Orø prøve at håndtere det?
Vand har vi fået rigtig meget af i det forgangne år. Faktisk fik vi 843,5 mm regn i 2023. Det er mere, end det har regnet i de seneste 12 år (DMI). Gennemsnittet for hele landet er 100 mm over klimanormalen – og det trods ekstrem tørke i maj og juni 23.
Der er stadig meget vådt på markerne. På et tidspunkt var krydset mellem Salvigvej og Nørrestængevej næsten helt oversvømmet, da jorden var mættet af vand.
Forsøg på vandhåndtering
På Orø Fællesjord forsøger vi at øge jordens evne til at tilbageholde vand (jordens vandretention) ved at plante træer i striber, der går på tværs af vandets naturlige vej ned ad bakke, og ved at have et konstant plantedække med vedvarende græs og urter. Vi efterligner en skov i håb om at (gen-) opbygge jordens humusindhold og skabe en jord, der kan holde på vand, når det regner meget, og frigive vandet til træer og bunddække, når planterne har brug for det.
I vinter frøs den vandmættede jord til is, da der kom hård frost med ned til minus 12 grader. Da vandet frøs, udvidede jorden sig med brud og buler til følge. Den brudte jord holdt mosegrisene meget af, og nu træder man let igennem deres gange lige under overfladen, hvis man går udenfor de trampede stier. Derfor arbejder vi på at invitere flere rovfugle til at slå sig ned på marken.
Vandets veje
Regn kommer fra fortættet vanddamp i atmosfæren. Der vil komme mere regn i de kommende år pga. klimaforandringerne, bl.a. fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft samtidig med, at fordampningen øges. Derfor er der mere vanddamp i den nu varmere atmosfære.
I de sidste 100 år har samfundet arbejdet på at få vandet til at løbe så hurtigt som muligt væk fra de opdyrkede områder. Man har drænet markerne, rettet vandløb og åer ud, gravet vandløb dybere og lagt dem i rør osv. Det giver problemer nedstrøms for enden af bakken, hvor man populært sagt kan vælge mellem at drukne i ferskvand eller saltvand ved højvande, fordi der ikke er noget sted at lede vandet hen. Man har fjernet forsinkelsen af vandets vandring
, hvilket er et stort problem i en tid med stadig kraftigere regn og stormfloder.
Hvad kan vi gøre i en tid med nye udfordringer?
Vi skal genskabe den naturlige vandbremse
ved f.eks. at fremme en humusrig jord, genskabe vandhuller samt genslynge åer og andre vandløb i landskabet. Det kræver især, at landbruget gør brug af støtteordningerne til at lukke dræn og give plads til vådområder.
Humusrig jord er som en svamp, der suger og holder på vandet, hvorefter det langsomt fordamper eller siver ned som grundvand. En del optages af planterne. Vi skal altså tilbageholde, forsinke og lagre vand til nedsivning eller fordampning, så der er en buffer, der bremser hastigheden på vandet og giver mulighed for en kontrolleret håndtering af vand.
Der er derfor behov for en udvikling i landbrugsfaget. En nyudvikling er skovlandbruget, som er blevet tilføjet i EU’s landbrugspolitik (CAP). Helt nyt er det nu ikke, da Sydeuropa altid har haft skovlandbrug. Erfaringen fra Frankrig, Tyskland og England er, at skovlandbrug skaber en produktion, der er mere robust overfor klimaforandringerne, fordi træerne holder på vand, giver skygge ved hedebølger og skaber en jordbiologi, der hjælper afgrøderne.
Få mere viden om skovlandbrug her: https://robust-skovlandbrug.dk/