En vild beslutning, som kun er blevet bedre

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

beboelse
børn
Forfatter

Lars-Emil Woetmann

Udgivet

9. oktober 2024

Orøposten har været på besøg hos Nicklas, Cecilie, Franka og Ulrikke for at høre om familiens beslutning om at flytte til Orø.

Jeg hedder Nicklas, og jeg flyttede sidste efterår til Orø sammen med min familie, som består af Cecilie og vores to børn, Franka og Ulrikke. Ulrikke går i 1. klasse her på øen, og Franka er fire år gammel og går i børnehuset.

Cecilie arbejder som visitator i Frederiksberg Kommune, og jeg selv arbejder også i København i Danske Bank, hvor jeg arbejder med finans. Vi er heldige at kunne arbejde hjemmefra flere dage om ugen.

Cecilie er fra Holbæk, og vi havde et sommerhus på Tuse Næs. Vi havde tit snakket om Orø, men aldrig været der. Så en dag besluttede vi os for at besøge øen som turister. Det var en skøn dag, en perfekt sommerdag, og så sagde vi for sjov: Gad vide hvad et hus koster herovre? Hvordan ville det være at bo her?

Vi så muligheder for et andet liv – med mere økonomisk frihed og tættere på naturen. Efter vi havde prøvet færgerne og oplevet, at infrastrukturen var god, virkede Orø pludselig ikke så langt væk.

Så kom det her hus til salg et par uger efter, vi havde været her. Det var lige sådan et hus, vi havde ledt efter. Og så gik det meget hurtigt.

Det var lidt en vild beslutning. Det var ikke bare at købe et nyt hus, for vi flyttede væk fra byen, børnene skulle skifte skole og børnehave, og hvad med arbejde? Men vi tænkte, at det værste, der kunne ske, var, at vi måtte sige vores job op. Og så ville vi stadig have et dejligt hus og et nyt eventyr.

Cecilie, Nicklas, Ulrikke og Franka til arbejdsdag i børnehuset. Foto: Lars-Emil Woetmann

Flytningen er gået bedre, end vi havde håbet på. Pendlingen kræver lidt planlægning, men det er også rart at have noget temposkift i hverdagen. Nogle dage kan jeg være med til at stå op og hente og bringe børnene, og andre dage er jeg mere fokuseret på arbejdet.

Vi forventede en dejlig natur, men det sociale fællesskab har været en kæmpe bonus. Folk her er utroligt venlige, og vi er blevet taget godt imod. Vi er også overraskede over, hvor meget vi har til fælles med de andre tilflyttere, selvom vi umiddelbart er vidt forskellige. Det er folk, der tør noget mere end folk flest.

Vi tænkte, at et roligere miljø væk fra byens stress ville være godt for børnene på sigt, men vi så allerede en positiv forandring efter et par måneder. Børnene trives enormt godt. De mindre klasser og det nære børnehus har virkelig gjort en forskel.

Jeg er selv glad for at cykle, så man er velkommen til at tage med på en tur. Jeg cykler både alene og med nogle af de andre forældre. Hvis nogen er interesseret i lange cykelture, så sig endelig til.

Det bedste ved at bo her er klart de mennesker, vi har mødt. De er virkelig gode, engagerede mennesker, som brænder for Orø og det fællesskab, øen rummer. Det er imponerende – især når man kommer fra København, hvor folk ofte er mere optagede af sig selv. Her vil man hinanden, og man vil øen. Det næstbedste er selve øen. Det er en lille ø, men der er mange flotte steder. Det er en flot ø.